Mailchimp logo

MailChimp

Foto: Mailchimp

Direkte markedsføringskanal til nye og eksisterende kunder. Når kanalen benyttes rigtigt, er den af de mest effektive markedsføringsmetoder derude.

Direkte markedsføring kan være en fordel, hvis det bruges korrekt. Udbyttet afhænger dog af, hvor proaktiv du er til at indhente villige nyhedsbrevsmodtagere, og hvor dybt du ønsker at arbejde med indholdet i nyhedsbrevene. Til gengæld kan det være en stærk platform at nå ud med direkte tilbud, der kan styrke omsætningen på din forretning.

Tidsforbruget er i grove træk at ét nyhedsbrev tager 2-4 timer at skrive. Det tager en time eller to at sætte din profil op, og udfylde alle detaljer samt indsætte modtagere, hvis du ikke har gjort det før.

Mailchimp er et værktøj til direkte markedsføring og udsendelse af nyhedsbreve. Værktøjets gratis version gælder for op til 2.000 modtagere. Mange af værktøjets stærkeste sider er tilgængelige i denne version. Du har adgang til at kunne sætte specialdesignede opskrivningsformularer på din hjemmeside eller til at dele på sine sociale medier.

Med den gratis version kan du sende så mange nyhedsbreve, som du har brug for, og du kan segmentere dine modtagere i forskellige kategorier. Du har adgang til data på udsendelserne, blandt andet omkring hvor mange, der åbner dine nyhedsmails, og hvor mange, der klikker på linkene. Alt dette kan du sammenligne med standarden i den branche, du vælger i opsætningen.

Mailchimp - Hovedskærm

Foto:Mailchimp

Fordele og ulemper

Fordelen ved Mailchimp er, at det er et gratis værktøj, der er intuitivt at bruge og meget hjælpsomt, når det drejer sig om at skabe indhold. Du har mulighed for at have data på hver enkelt udsending og dine modtagere. Du kan se, hvor meget de åbner og på baggrund af den viden genudsende nyhedsbreve til grupper, der ikke har valgt at åbne - eventuelt med en tilrettet overskrift for at teste betydningen af ordvalget.

Når man skal sætte mere avancerede elementer op, som ekstra opt-in (at kunden bekræfter sin tilmelding), kræver det lidt teknisk snilde, men der findes letforståelige vejledninger til stort set alt på Mailchimps egen supportside.

Grundlæggende for værktøjet er nyhedsbrevene. I Mailchimp og andre nyhedsbrevs-platforme kaldes det for kampagner eller Campaigns. Her er Mailchimp enkelt at bruge. Selve forløbet med at skrive et nyhedsbrev foregår i en guide, hvor du bliver ført igennem de enkelte trin; skriv et emne, lav en underoverskrift og så videre. I denne proces rådgiver Mailchimp dig løbende om, hvor mange emojis du bør bruge og hvor lang eller kort, din tekst bør være.

Mailchimp - Emnefelt

Foto:Mailchimp

Efterfølgende redigerer du selve nyhedsbrevet, ved at arbejde med det, Mailchimp kalder brevets Design. Det foregår i et forløb, hvor du bliver ført igennem valg af en skabelon, og derefter trækker og slipper enkeltelementer - tekst, billeder, knapper, sociale ikoner, skillelinjer.

Mailchimp - Newsletter

Foto:Mailchimp

Der går ikke lang tid før du har skabt et flot nyhedsbrev inden for rammerne af det, Mailchimp kan.

Ekstra muligheder

Mailchimp kan mange flere ting end at sende mails ud til mange modtagere. Du har mulighed for at oprette automatiske forløb, hvor dine modtagere automatisk får mails i takt med, at de køber noget på din side eller skriver forespørgsler til din support. Mailchimp tilbyder også integrationsmuligheder med sociale medier, din hjemmeside og med din webshop.

Dobbelt Opt-in

Med Mailchimp kan du også sætte det op, så alle, der skriver sig op til dit nyhedsbrev, får et bekræftelsesbrev, det såkaldte dobbelte opt-int, hvor de godkender, at de ønsker at modtage dit nyhedsbrev og er indforstået med, at deres data opbevares. 

Det foreslår Mailchimp dig at sætte op, når du vælger at lave en opskrivningsformular. Hvis du ikke er sikker på at sætte en sådan formular ind på din hjemmeside, anbefales det at søge hjælp fra en professionel - de vil til gengæld kunne gøre det på en time eller to.

Sådan kommer du i gang

Opret en gratis profil ved at trykke på Sign up for Free, som du finder i højre hjørne. 

Mailchimp - Signup 1

Foto:Mailchimp

Når du har valgt Signup for Free, skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, før du til sidst får lov vælge, om du vil direkte i gang med at lave en kampagne, og udvælge dine modtagere. Det anbefales at have modtagerne opstillet i et regneark som Microsoft Excel eller OpenCalc. På den måde er de lettere at importere direkte til Mailchimp. Når du har oprettet din profil, føres du videre til startsiden. Du kommer i gang ved at aktivere menuen i venstre side af skærmen og vælge Campaigns og klikke på Create Campaign

Mailchimp - Kampagne

Foto:Mailchimp