Længe leve landskabet: Opdateret metode til strategisk planlægning af naturområder

Vi har i Danmark ikke haft tradition for at planlægge for turismen i det åbne land. I stedet har vi balanceret erhvervsinteresser mod naturbeskyttelse, og den rekreative brug af naturen har sjældent været en parameter i sig selv.

I de seneste år har vi dog over hele landet oplevet en øget interesse for landskabet og for naturen. Specifikt i kyst- og naturturismen er netop naturen og kysterne det vigtigste rejsemotiv for vores gæster, ligesom naturen er den primære attraktion på mange af vores destinationer.

Derfor arbejder vi i Dansk Kyst- og Naturturisme for at skabe rum for sameksistens af særlige landskaber og natur- og outdoorturismen, og vi tager gerne et medansvar i planlægningen. Det har vi gennem de seneste tre år og på tværs af lokaliteter udmøntet i en række strategisk-fysiske udviklingsplaner for udvalgte natur- og outdoorområder.

Her har vi gjort erfaringer med, hvordan der i landskabet kan planlægges for brug af naturen som et rekreativt element, der også kan skabe værdi for både borgere og samfund uden at gå på kompromis med naturbeskyttelse.

Et velkendt greb i ny kontekst

Ideen er startet gennem udviklingsarbejdet på den jyske vestkyst, målsat i vores første outdoorhandleplan, og nu gennemtestet i forskellige landskaber og på tværs af forvaltningsformer. Hvad der startede som en spæd idé - og med et lånt greb fra byplanlægningen - er nu konkretiseret som en etableret metode for strategisk planlægning af udvalgte naturområder.

Den nye planlægningsmetode kalder vi ’Længe leve landskabet’, hvilket også er den samlede overskrift for de seks udviklingsplaner for natur- og outdoorområder, metoden baserer sig på.

Den rette balance mellem naturoplevelser og fortsat sikring af naturgrundladet opnår vi med et strategisk fokus på gæstestyring. Herved kan vi favne det stigende antal ønsker, der er til anvendelsen af vores arealer samtidigt med, at vi må erkende, at arealets knaphed er den eneste konstante faktor.

Første skridt til at løse denne arealkabale må derfor være en langsigtet og strategisk planlægning, hvor særligt natur- og outdoorturismen går fra at få en mere eller mindre tilfældig plads til, at vi på tværs af myndigheder og forvaltninger tager et medansvar for stedet og planlægger for, at udviklingen kan tjene flere formål.

Det har vi fx set i Nationalpark Mols Bjerge, hvor en re-tænkning af ankomstområdet ved Agri Bavnehøj vil mindske trængsel og punktbelastningen på både lokalsamfund, natur og infrastruktur. Det løfter landskabets bæreevne, og det skaber en bedre oplevelse af både kulturlandskabet og udsigtspunktet.

På Aarø har sammenfaldet af et klima-lavbundsprojekt og en strategisk-fysisk udviklingsplan også givet mulighed for at tilføre rekreative stiforbindelser til et nyt vådområde. Den tidlige samtænkning - inden arealet potentielt bliver paragraf-3 beskyttet - muliggør, at begge elementer kan sameksistere på arealet.

Anvendelseszoner anviser aktivitetsområder

Metoden består af tre trin og en proces, der er velkendt i planlægningsregi. Det nye er, at metoden er konkretiseret, og at vi, med inspiration fra bl.a. Parks Canada og Naturstyrelsen, har udviklet fem anvendelseszoner, som skal sikre, at outdooraktiviteter planlægges på områder, der egner sig godt til det, både i forhold til landskabets robusthed, og stedets egnethed for oplevelsen.

Første trin er en kortlægning af landskabskarakterer, rammevilkår, infrastruktur og grundig dialog med lodsejere og brugere. Det giver overblik over områdets udfordringer, potentialer og sårbarheder og opsummeres i anvendelseszoner, som sikrer, at landskabet kan prioriteres, og at aktiviteter fokuseres på de bedst egnede steder.

På den baggrund udvikles i andet trin en vision og målsætninger for landskabet. Til formålet er der udviklet fem principper, som sikrer en langsigtet planlægning med rum for aktiviteter, landskab og natur.

Dette konkretiseres i tredje trin til en strategisk-fysisk udviklingsplan med retningslinjer for den videre fysiske planlægning og konkrete detailplaner for udvalgte nedslag.

Metoden er fagligt funderet i landskabsplanlægningen og integreret i en turismemæssig kontekst med outdoor-brugeres adfærdsmønstre og behov in mente.

Et værktøj til prioritering

En strategisk-fysisk udviklingsplan indgår ikke i det officielle danske plansystem, men ville placere sig et sted mellem en kommuneplan og lokalplan. For vores arbejde i Dansk Kyst- og Naturturisme har det strategisk-fysiske greb været et effektivt værktøj til at prioritere den fremtidige planlægning og investering i faciliteter i et afgrænset område for at fremme en bæredygtig outdoorturisme.

Derved kan det sikres, at brugerne koncentreres på steder, der både natur-, infrastruktur- og facilitetsmæssigt kan klare koncentrationen, mens der på andre steder kan planlægges til at sprede gæsterne eller endda helt friholde særligt sårbare landskaber.

For når vi vedkender os grundtanken om landskabet som rammen i det åbne land, skal vi bruge vores viden om landskabet til at finde de rette steder til en given udvikling. Vi skal finde de gode synergier for at nå vores mål, så vi sikrer, at vores tilstedeværelse og glæde ved naturen ikke dræner den som ressource, men bidrager til dens bevarelse.