National strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme
Den nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme sætter retningen for udviklingen af dansk turisme frem mod 2030 med vision, pejlemærker og konkrete initiativer.
Vision
Turismen skal styrke dansk økonomi og det danske samfund gennem en miljømæssig, økonomisk og socialt bæredygtig vækst, der skaber værdi for borgere, turister og lokalsamfund.
Pejlemærker
- Flere turister med et større turismeforbrug i Danmark
- Turismeomsætningen i Danmark skal nå 200 mia. kr.
- Dansk turisme skal runde 74 mio. overnatninger
- Antallet af overnatninger uden for højsæsonen (juli og august) skal udgøre 70 pct. af overnatninger i 2030
- Tilfredse turister, borgere og medarbejdere
- Danmark skal ligge i top 3 blandt landene i Nordeuropa, når det gælder de udenlandske turisters overordnede tilfredshed med ferieoplevelsen i landet
- 80 pct. af danskerne skal opfatte turismens betydning som positiv for det danske samfund
- Mindst 80 pct. af medarbejderne i turismeerhvervet skal være tilfredse med deres job som helhed
- Grønne og bæredygtige løsninger med mindre miljø- og klimaftryk
- Alle offentlige turismeorganisationer skal være bæredygtighedscertificeret
- 70 pct. af alle overnatningssteder og forlystelsesparker i Danmark skal være bæredygtighedscertificerede
- Danmark skal ligge nummer 1 blandt landene i Nordeuropa i forhold til turisternes vurdering af landet som et miljøvenligt rejsemål.
Læs mere om de konkrete initiativer her
Den nationale strategi, Veje til bæredygtig turismevækst, er udarbejdet i regi af Det Nationale Turismeforum. Det Nationale Turismeforum har til formål at styre og koordinere den offentlige turismefremmeindsats i Danmark og består af repræsentanter for turismeerhverv, kommuner, destinationsselskaber, forskning og staten, herunder blandt andet Dansk Kyst- og Naturturisme.