Hanstholm Havn

Power to eXperience

Foto: Thomas Høyrup Christensen

Vejen til en lokal og bæredygtig turisme

I projektet Power to eXperience har fokus været på at skabe gode ferieoplevelser indenfor det danske kyst- og naturferieprodukt for endnu flere gæster hele året rundt. For de gode oplevelser skaber meromsætning, genbesøg og anbefalinger til venner og familie. Og det er vigtige skridt på vejen til en turisme vi kan leve af og med hele året rundt.

Projektet har kørt i to spor:

  • Spor 1: Gæsteservice: Her arbejdes med at styrke både den analoge og digitale gæsteservice, så nye og eksisterende målgrupper føler sig taget godt imod.
  • Spor 2Sæsonforlængelse: Her udvikles og afholdes events i de deltagende destinationsområder med fokus på udvalgte perioder og geografier samt lokal involvering.

Bag projektet står Destination Nordvestkysten som projektejer, mens Destination Sjælland, Destination Vadehavskysten samt Dansk Kyst- og Naturturisme har deltaget som projektpartnere.

Dansk Kyst- og Naturturismes involvering har været i Spor 2 med fokus på udbredelse af digitale værktøjer til gæsteservice. Det har bl.a. udmøntet i et inspirationskatalog, der stilles til rådighed for turismeerhverv og destinationer i øvrige geografier. Inspirationskataloget kan tilgås nedenfor.

Projektet er gennemført i perioden oktober 2022 til ultimo december 2024.  Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. 

Peter Møller Laursen
Vil du vide mere?

Seniorkonsulent

pml@kystognaturturisme.dk