Vejen mod flere gode cykeloplevelser i Danmark

I 2020 bevilligede regeringen 20 mio. kr. fra Sommerpakken 2020 til at udvikle, teste og udbrede et nationalt knudepunktsnetværk for rekreativ cykling.

Konceptet er kendt fra andre europæiske lande og har været i kikkerten hos danske cykelorganisationer i flere år. Lande som Holland, Tyskland og Belgien har nemlig gennem de sidste 20-30 år udviklet og nydt godt af at have et knudepunktsnetværk til at skabe sammenhæng i cykelinfrastrukturen og højne cykeloplevelsen.

Gode kræfter har samlet sig for at sikre en solid og bæredygtig udvikling af fremtidens infrastruktur for rekreativ cykling, og på den baggrund er en række initiativer sat i gang herunder projektet Bedre vilkår for cykelturismen.

Målet er et cykelknudepunktsnetværk tilpasset danske forhold og med fokus på at skabe en god cykeloplevelse for brugeren.

Men hvad kommer til at gøre sig gældende for den danske tilgang til det i forvejen kendte koncept?

Nedenfor er nogle af de principper, der ligger til grund for udviklingen

Fokus på både brugere og system

Det er vigtigt at have fokus på, hvad brugerne efterspørger ved et fremtidigt cykelknudepunktsnetværk. Men det lige så vigtigt, at vi holder fokus på, hvordan et cykelknudepunktsnetværk kan udvikles og driftes i fremtiden.

Brugernes input får vi bl.a. via evaluering fra de første pilottest i projektet Fremtidens rekreative netværk samt fra større demonstrationsområder. Ligeledes inddrages erfaring og viden fra eksisterende knudepunktsnetværk andre steder i Europa.

Demonstrationskommuner bidrager med viden og praksiserfaring til, hvordan strækninger bindes sammen via knudepunkter. Dette sker med udgangspunkt i nøje udvalgte designparametre. Vi har her fokus på, at den rekreative værdi sikres og forbliver høj.

Kommunale fagpersoner inddrages i arbejdet med udvikling og drift af netværket. Nationale instanser og turismeorganisationer holdes tæt på processen for at sikre bred forankring.

Datadrevet tilgang

Data er nøglen til at udvikle og drive et fleksibelt netværk af knudepunkter. Vi er helt inde i maskinrummet for planlægning og drift. Målet er, at projektet kan blive et eksempel på, hvordan gode data kan bidrage til øget udvikling og en bedre cykeloplevelse for fritidscyklisten.

Erfaringer fra udlandet viser, at knudepunkter løbende bliver nedlagt, flyttet og udvidet i takt med al anden lokal udvikling. Et cykelknudepunktsnetværk er derfor ikke statisk, men udvikles og planlægges med udgangspunkt i infrastrukturelle og rekreative data, der løbende opdateres.

Det er centrale data, som kommunerne i dag i forvejen vedligeholder og planlægger efter, og som skal kædes sammen med viden og erfaringer samt andre typer af data.

Cykelknudepunktsnetværket etableres dermed på grundlag af en dataarkitektur og følges op af bl.a. analyseredskaber og anbefalinger for planlægning og videreudvikling af netværket lokalt.

Denne tilgang er essentiel for at sikre et højt nationalt niveau for netværket, som grundlag for at sikre, at det er lige så god en oplevelse at cykle i den ene kommune som i den næste kommune.

Det lange sigte

Et knudepunktnetværk tager tid at udrulle nationalt. Den treårige projektperiode er første skridt imod et fuldt og dækkende nationalt knudepunktsnetværk med en ensartet kvalitet, og som giver gode brugeroplevelser. Perspektivet er med andre ord langsigtet, og projektet udrulles med respekt for de processer og aktører, som det må have indflydelse og betydning for.