Sådan sikres det rette datagrundlag for cykelknudepunktsnetværket

Firmaet Septima, der er specialiseret i at udnytte geografiske data, har fået til opgave at levere en række relevante datasæt og korttemaer, som skal understøtte de deltagende demonstrationskommuner i projekt Bedre vilkår for cykelturismen i Danmark.

Lige nu er Septima i fuld gang med at samle de første relevante data sammen og præsentere dem på en måde, så de kan give et fornuftigt grundlag at træffe beslutninger på, når knuder og strækninger i de tre områder skal planlægges og udpeges. Løsningen er baseret på open source, så det er fx uden betydning, hvilket GIS-værktøj der bliver brugt til at vise et kort på skærmen i den enkelte kommune.

Leverancerne sker i flere tempi, så der er mulighed for at justere indhold og form ud fra praktiske erfaringer: Hvad virker, og hvad fungerer ikke så godt?

Den aktuelle opgave er en del af RIDA (den Rekreative Infrastrukturs DataArkitektur), som skal foreslå og forberede en fremtidig, fast forankret dataarkitektur for den rekreative infrastruktur.

Overblik over vejnettet

Veje og stier bliver hentet ind i RIDA fra GeoDanmark, som er en fælles statslig og kommunal kortplatform. Billedet herunder viser et eksempel på vejnettet ved Dybbøl Banke og de lag, som planlægningen og udpegningen af netværket vil basere sig på.

Mod nord er en rød motorvej, og mod vest ses en gul ”fordelingsrute”, som ikke er oplagt i et netværk for cyklister. De grønne streger markerer cykelstier, og de lyseblå viser malede cykelbaner på vejen. Kortet ovenfor fremhæver også mindre veje og stier, som kan indgå i netværket.

Selve udpegningen af knudepunkter og veje foregår i et parallelt projekt, der går under navnet PUK, Planlægning og Udpegning af Knudepunktsnetværket. Kortet fra RIDA-projektet skal hjælpe med at give overblik over mulighederne, men beslutningen med at udpege netværket ligger således i PUK. Beslutningen er op til kommunerne og projektet, men datagrundlaget giver et overblik/indsigt over mulighederne.

Nøje udvalgte kilder

En vigtig datakilde for RIDA er GeoFA, Geografiske Fagdata, hvor bl.a. kommunerne og Naturstyrelsen indberetter friluftsdata som bademuligheder, udsigtspunkter, cykelfaciliteter, toiletter og eksisterende cykelruter. Dén type af oplysninger kan være med til at afgøre, om en strækning eller et knudepunkt er velegnet eller ej.

En række af de oplysninger, der ikke findes i GeoDanmark eller i GeoFA, hentes ind i RIDA fra OpenStreetMap: Et detaljeret, globalt kort, som opdateres af lokale frivillige og hyppigt anvendes af cyklister.

Indkøbsmuligheder er også relevante for en cykelturist. Her har Septima gode erfaringer med Fødevarestyrelsens smileyordning, som blandt andet er baseret på fysiske tilsyn, og derfor er relativt aktuel.

GuideDanmark er den fælles database for turistinformationer. Herfra får demonstrationsprojekterne adgang til en hel stribe oplysninger om seværdigheder, forlystelsesparker, kroer, overnatningsmuligheder og så videre.

Endelig tilbyder løsningen oplysninger om landskab, fredede områder, fredede bygninger, kirker, slotte og herregårde og meget mere, og de enkelte temaer eller ”lag” i kortet kan klikkes til og fra efter behov.

En metode, som kan videreudvikles

I første omgang skal dataunderstøttelsen fra RIDA bidrage til planlægnings- og udpegningsprocessen i demonstrationsprojekterne, og fokus er således på udstilling til de dataanvendere, som bruger data til planlægning. Dataarkitekturen vil i sidste ende også udstille data til brugere, dvs. rekreative cyklister, udbydere af tilbud og it-løsningsudviklere. Ingen data udstilles uden nøje vurdering af deres kvalitet, troværdighed og standard.

Efterhånden, som der indhøstes erfaringer, kan metoden og de data, som anvendes, forbedres og rettes til, så den samlede vifte af data vil kunne komme til at danne grundlaget for udvikling, vedligeholdelse og formidling af et landsdækkende knudepunktsnetværk.