Nyt katalog inspirerer til driften af outdoor-faciliteter

Aldrig før har der været så mange overnatninger i Naturstyrelsens shelters, antal gennemkørsler på MTB-sporene og medlemmer af vandsportsforeningerne. Den stigende interesse for outdoor-aktiviteter gavner både folkesundhed, turisme, bosætning og lokal udvikling, men udviklingen medfører også et større pres på naturen og på faciliteter til outdoor-aktiviteter.

Det stiller krav til vedligeholdelse og drift, men lige præcis det er ofte en skrøbelig affære. Resultatet er, at mange faciliteter desværre forfalder, gror til eller forsvinder.

”Hvis vi skal understøtte og fastholde den enormt positive udvikling, som corona-pandemien har været med til at accelerere, så er der behov for, at servicefaciliteter og infrastruktur udbygges og vedligeholdes, så vi sikrer en fortsat høj kvalitet – og så vi sikrer hensynet til naturen og til hinanden, når så mange færdes i naturen. Det er med andre ord helt centralt, at vi får udviklet bæredygtige driftsmodeller for infrastruktur og outdoor-faciliteter,” fortæller Christine Jürgensen, specialkonsulent hos Dansk Kyst- og Naturturisme.

I et nyt inspirationskatalog har Dansk Kyst- og Naturturisme derfor i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og OnTrail analyseret og samlet eksempler på driftsmodeller for outdoor-faciliteter. Kataloget skal inspirere offentlige og private aktører til at arbejde med nogle mere langsigtede modeller og ikke mindst samarbejde om driften af faciliteter.

Modeller for bæredygtig drift i fremtiden

En af de helt store udfordringer for driften af servicefaciliteter til outdoor-aktiviteter er, at rigtig mange af dem vedligeholdes og udbygges af én eller få frivillige ildsjæle. Men jo flere turister og friluftsudøvere, der melder sig på banen, jo tungere bliver opgaven, og jo større er dermed sandsynligheden for, at de frivillige begynder at sige fra.

Dertil er det vanskeligt at finde finansiering til anlæg og endnu svære at finde midler til driften. Og jo flere brugere der er, jo større driftsomkostninger vil der være. I kataloget er der nogle bud på, hvad vi i fremtiden skal kigge på for at sikre langsigtede og bæredygtige løsninger for vedligehold, drift og finansiering:

”Naturen er danskernes foretrukne sted til idræt og motion, og derfor er det også oplagt, at outdoor-faciliteter i langt højere grad ses som kommunale idrætsfaciliteter. Vi taler løbeklubber, cykelklubber, MTB-klubber, kajakklubber osv. Det er foreninger, der har lige så meget behov for idrætsfaciliteter, som håndboldklubber og fodboldklubber,” forklarer Casper Lindemann, konsulent ved Danmarks Idrætsforbund, og fortsætter:

”I andre tilfælde er det nærliggende, at kommercielle aktører i endnu højere grad ser på outdoor-faciliteter som en god investering. Dels efterspørges outdoor-faciliteter i højere grad af gæsterne – og dels kan turistaktører brande sin virksomhed på dem.”

Kataloget peger desuden på, at vi i fremtiden kommer til at arbejde endnu mere med crowd management. Det handler ikke længere kun om at trække befolkningen ud i skoven, men også om håndteringen af menneskemængder, når de er derude. Her vil der også være behov for at finde gode modeller for at forvalte brugen af naturen.