Ny rapport: Måling af outdoor-turismens aftryk skal sikre bæredygtige naturoplevelser
Den stigende interesse for outdoor-oplevelser sætter pres på naturen. Derfor er det vigtigt at have viden om de besøgendes antal, aktiviteter og aftryk, så man kan planlægge for bæredygtig benyttelse. Med et nyt katalog præsenteres en række målemetoder til netop at skaffe den viden.
I 2021 registrerede Naturstyrelsen 30.000 flere bookinger end året før – en stigning på 150 pct., hvis vi sammenligner med 2013. Og en undersøgelse fra Friluftsrådet viser, at 40 pct. af os brugte naturen mere i 2021 end året før. Coronapandemien accelererede for alvor en opadgående tendens: naturen hitter, og vi vil ud.
”Den stigende interesse for outdoor-oplevelser har mange positive gevinster for både folkesundheden og turismen, men den skaber også et endnu større behov for at opbygge en grundig viden om vores færdsel og aftryk i naturen,” fortæller Kirsten Krogh Hansen, specialkonsulent hos Dansk Kyst- og Naturturisme.
Rapporten ’Outdoor-turismens aktiviteter og aftryk i naturen’ afdækker, beskriver og giver et overblik over metoder, som kan anvendes til indsamling af data om outdoor-turismens aftryk.
”Data og viden om aktiviteter og aftryk i naturen skal hjælpe med at planlægge for en bæredygtig benyttelse af naturen – at vi kan styrke vores muligheder for at benytte naturen og dens mangfoldige kvaliteter, samtidig med at vi beskytter og bevarer de unikke naturkvaliteter,” forklarer Kirsten Krogh Hansen.
Dansk Kyst- og Naturturisme arbejder med flere projekter, der alle har for mål at sikre et godt vidensgrundlag til planlægning for benyttelse og beskyttelse af naturen – rapporten er en del af arbejdet med at finde gode datakilder og målemetoder.
En vifte af metoder til planlægning for fremtiden
Viften af metoder i rapporten er bred og strækker sig fra optælling af besøgende ved hjælp af tælleapparater til anvendelse af dronebilleder for at overvåge fx vegetationen i et naturområde.
”Der indløses ikke billet til naturen, derfor er det ikke så simpelt som at se på et billetsalg for at finde ud af, hvor mange der besøger et sted. Enhver metode er behæftet med nogle usikkerheder, og ingen kan nøjagtigt opgøre antallet i et område. Derfor er det fordelagtigt at lade metoderne supplere hinanden,” forklarer Kirsten Krogh Hansen.
Tælleapparater er et vigtigt måleinstrument, men hvis de fx kun placeres på hovedstier, kan man risikere, at man misser færdsel på mindre stier – eller færdsel uden for stierne. Her kan tracking-baserede værktøjer give viden om færden og bevægelser i et område. Derudover kan billeddata og satellitfotos oplyse om et områdes tilstand fx over en tidsperiode, og andre værktøjer kan give viden om målgruppens motivation og oplevelser.
”Stier og ruter er den grundlæggende infrastruktur i friluftslivet, men i takt med at interessen øges, så opstår der nye muligheder og behov, der kræver, at den omkringliggende infrastruktur er tænkt med – og det kræver igen bedre værktøjer til at forudsige og styre udviklingen. Hvor skal der fx være toiletter, parkeringspladser og madpakkehuse? Skal området udvides, eller skal vi begrænse aktiviteten?” forklarer Sven-Åge Westphalen, konsulent hos Friluftsrådet og projektleder for Danske Naturparker,” og fortsætter:
”Det er vigtigt, at man laver grundarbejdet og får kortlagt behov inden for både hverdagsfriluftsliv, specialiseret friluftsliv og turisme, for det vil være meget forskellige tidspunkter, tryk og aktiviteter.”
Trængsel på Møn
Lange strækninger med parkerede biler i vejkanten, daglige bilkøer til at komme over Mønbroen, telt- og bålpladser på stranden og begyndende uro hos lokalbefolkningen. Det var virkeligheden i Vordingborg Kommune i 2020 og 2021, hvor mange af os forlod hjemmearbejdspladser og lockdown-habitater for at komme ud – i naturen.
”Denne her uforstyrrethed, som der tidligere har været på fx Møn – den er væk. Der er næsten hele tiden mennesker. Det er jo positivt, men afføder samtidig nogle udfordringer. Det var ekstremt under corona, hvor det i 2022 har været knapt så voldsomt,” fortæller Jette Stauner, naturmedarbejder hos Vordingborg Kommune, og fortsætter:
”For lokalbefolkningen er det fx til irritation ikke at kunne vinterbade uforstyrret. Og det er en dårlig oplevelse for gæsterne, når de skal gå flere kilometer til GeoCenter Møns Klint, fordi parkeringspladserne er fyldte.”
For Vordingborg Kommune er det vigtigt, at udviklingen af områderne sker i et samarbejde med lokalbefolkningen og erhvervslivet. Og ikke mindst er det vigtigt, at det sker på baggrund af reelle tal om besøgende og viden om deres færdsel.
”Lige nu er det subjektivt, om man synes, der er mange besøgende eller ej. Så vi har brug for nogle tal på, hvor mange der reelt besøger os. Vi skal beskytte naturen og lokalmiljøet, samtidig med at vi gerne vil understøtte mere outdoor-turisme. Det kræver først og fremmest et overblik, og at vi i et samarbejde; kommune, erhvervsaktører og lokale ildsjæle, kan danne os et billede af udfordringer og muligheder, så vi kan finde gode, fælles løsninger,” forklarer Jette Stauner.
Rapporten er udarbejdet som en del af projektet Vild med Natur – bæredygtig outdoor oplevelsesudvikling, som er et samarbejde mellem Visit Sydsjælland & Møn, Destination Sjælland og Dansk Kyst- og Naturturisme. Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Fakta om ’Outdoor-turismens aktiviteter og aftryk i naturen’
|
Specialkonsulent