Fra projekt til virkelighed

Kan vi flytte denne strækning væk fra hovedvejen, så den bliver mere spændende at cykle? Hvordan kan vi få flere strækninger langs kysten? Kan vi få lov at lade strækningen køre gennem den private skov? Hvilke interessepunkter skal vi vælge til, og hvilke skal vi vælge fra, når målgruppen er så bred? Der er mange overvejelser, når endelige strækninger til cykelknudepunktsnetværket skal udpeges.

I efteråret 2022 startede ni demonstrationskommuner på at kvalificere og forfine deres såkaldte planlægningsnetværk eller betanetværk; netværk, som er udpeget på baggrund af en stor mængde data og derefter kortlagt fra skrivebordet af det hollandske konsulenthus Folkersma.

Her i efteråret 2023 er turen kommet til yderligere 20 kommuner, der før sommerferien søgte en udrulningspulje for at igangsætte arbejdet med et cykelknudepunktsnetværk i deres kommuner.

Ligesom de første ni demonstrationskommuner, har de deltaget i en opstartsworkshop, hvor de skulle lave en første kvalificering af netværket på store, fysiske kort over deres kommuner, hvor første forslag, planlægningsnetværket, var tegnet op. Herefter vil den hollandske leverandør, Folkersma, rette dem til digitalt, inden der igangsættes en yderligere kvalificering og forfinelse i kommunerne.

I løbet af efteråret 2023 vil kommunerne starte en proces i samarbejde med kolleger fra forskellige afdelinger, hvor der skal slettes og tilføjes strækninger, både efter viden om lokale forhold og med støtte fra en stor mængde relevante data. Den næste tid vil derfor blandt andet gå med en fysisk inspektion af udvalgte strækninger, at tale med private lodsejere om muligheden for at lade cykelnetværket passere og at opdatere GeoFA med relevante friluftsdata.

Lokalt kendskab og flere fagligheder er nødvendigt

Hvis man skal vide, om en strækning er spændende at cykle, eller om den er for trafikeret til at indgå i netværket, kræver det selvsagt et godt lokalt kendskab.

Det er langt fra sikkert, at de ansatte i kommunerne besidder det kendskab – hvis de fx bor i andre kommuner. Flere af deltagerne i demonstrationsprojektet har derfor overvejet, om de kunne involvere borgergrupper eller andre interessenter til at kvalificere netværket.

En af erfaringerne er dog, at det i høj grad er nødvendigt at inddrage flere fagligheder fra kommunen og sikre en bred intern forankring. Ofte har forvaltninger inden for kultur, turisme og fritid forestået processen, men vejingeniører og trafikplanlæggere i kommunerne kender typisk strækningerne i kommunen bedre og kan bidrage med væsentlig viden om trafiksikkerhed på de udpegede rekreative strækninger.

1. generation af cykelknudepunktsnetværket

Det er endnu ikke afklaret, hvornår der foreligger en godkendt skiltesystematik og dermed mulighed for at påbegynde indkøb og anlæg af analog vejvisning. Erfaringerne fra bl.a. Holland og Belgien viser, at den analoge vejvisning er en væsentlig del af netværkets synlighed og brugervenlighed.

En digital udgave af 1. generation af netværket fra de første demonstrationskommuner vil i løbet af efteråret blive registreret i GeoFA. Med det digitale netværk igangsættes aktiviteter til at påbegynde visning af netværket på bl.a. Udinaturen.dk og på destinationsselskabernes websider.

Sideløbende opsamles anbefalinger og erfaringer fra både internationale knudepunktsnetværk, den eksisterende organisering samt fra arbejde med og drift af rekreativ cykelinfrastruktur. Dette arbejde bidrager til en række konkrete projektanbefalinger baseret på erfaringer med 1. generation af netværket. Anbefalingerne udarbejdes i samarbejde med Dansk Cykelturisme.

Desuden udarbejdes et forslag til en national driftsmodel – på kort og lang sigt, der skal sikre den videre udvikling og drift af et cykelknudepunktsnetværk i Danmark.