Det er da gratis at færdes i naturen – eller er det?
Servicefaciliteter og infrastruktur i naturen vedligeholdes og driftes ofte af frivillige ildsjæle med knappe ressourcer. Det er afgørende, at vi kigger i flere og nye retninger for at sikre finansieringen og ikke mindst den langsigtede drift af anlæg og faciliteter i god kvalitet.
Af Jens Hausted, direktør i Dansk Kyst- og Naturturisme, og Lars Ramme Nielsen, markedschef for turisme, kultur og oplevelsesøkonomi i Dansk Erhverv
I Danmark har vi en lov, der beskytter den offentlige adgang til naturen. Lad os slå fast med det samme: den skal vi værne om. Men fri adgang skal ikke forveksles med gratis. For der er sjældent noget, der er gratis.
Nogen tilser og vedligeholder fx bænke, toiletter og adgangen til rindende vand på din vandrerute. Nogen genopbygger med jævne mellemrum de spor, som du kører ad på din mountainbike i skoven. Nogen slår græsset og leverer brænde til den shelterplads, hvor du frit kan overnatte. Det er servicefaciliteter og infrastruktur, der gør det til en god oplevelse at færdes i naturen.
Men ”nogen” er i mange tilfælde frivillige ildsjæle eller offentlige myndigheder med knappe ressourcer. Så når vi disse år er mange flere, der gerne vil motionere, bevæge os, sove, spise og opleve under åben himmel, så stiger presset på faciliteterne i høj grad også.
Samtidig er kommunernes anlægsramme indskrænket væsentligt med den nye aftale om kommunernes økonomi for 2023, og det rammer fx vedligehold af veje og stier.
Det er derfor helt afgørende, at vi kigger i flere og nye retninger for at sikre finansieringen og ikke mindst den langsigtede drift af anlæg og servicefaciliteter i god kvalitet, så vi kan understøtte den positive udvikling – og fortsat skabe gode rammer for naturoplevelser og friluftsliv.
Én mulighed er at lade brugerne bidrage til finansieringen. Der er mange eksempler at hente inspiration i. Lystfiskere skal købe et fisketegn for at få adgang til at fiske i danske søer eller farvande. En roer betaler for at være medlem af den lokale roklub og få adgang til foreningens faciliteter. Nogle MTB-klubber opfordrer brugere til at donere et beløb til vedligeholdelse af spor.
Der ligger desuden et potentiale i at åbne op for brugerbetalt støtte til foreninger og civilsamfundsorganisationer inden for friluftsliv og outdoor-aktiviteter og i højere grad give dem mulighed for at bidrage til drift af faciliteterne. På den måde vil brugere kunne støtte et godt formål uden nødvendigvis at være medlemmer og betale et årligt kontingent.
Decideret brugerbetaling indeholder dog også mange problematikker. Det er både ulovligt og urimeligt, hvis det går udover den almene adgang til naturen. Og reglerne for, hvornår dette sker er næsten umulige at gennemskue for lodsejerne.
En anden løsning, der rummer mange muligheder, er at lade private erhvervsdrivende overtage eller indgå i et partnerskab med offentlige myndigheder om driften og finansieringen af faciliteter. Et hotel eller en restaurant vil fx også være interesseret i, at der er gode outdoor-faciliteter i deres område, da det er med til at tiltrække gæster.
Et godt eksempel på et offentligt-privat samarbejde har vi fx set i Varde Kommune. Her har man etableret et MTB-partnerskab for at sikre en langvarig løsning for vedligeholdelsen af MTB-sporene i Blåbjerg Klitplantage. Varde Kommune har etableret en partnerskabsaftale med den lokale erhvervs- og turismefremmeorganisation ProVarde og to af de største turismeaktører i kommunen; Hvidbjerg Strand Feriepark og Købmand Hansens Feriehusudlejning om at give et årligt bidrag til mountainbikeforeningen Blue Mountain MTB, der vedligeholder sporene – og flere cykelforeninger er kommet til siden etableringen af partnerskabet.
Den stigende efterspørgsel på outdoor-oplevelser skaber desuden et større kommercielt potentiale for private erhvervsdrivende. Naturstyrelsen råder over nogle naturområder, hvor mange mennesker færdes og bruger faciliteter som bænke, toiletter og vandposter. Kunne man give private erhvervsdrivende lov til at opstille kommercielle faciliteter som kaffe-/isbar, bådudlejning eller lign., mod at de vedligeholder offentlige faciliteter i nærheden til disse?
I rapporten Drift af danske outdoor-faciliteter, som Dansk Kyst- og Naturturisme har udarbejdet i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og OnTrail, lægges vægt på samarbejdet om at etablere flere faciliteter til outdoor-aktiviteter og ikke mindst driften. Her belyses en lang række eksempler på, hvordan outdoor-faciliteter fra MTB-spor og ridestier til havbade og shelters driftes og vedligeholdes.
Den er bl.a. udarbejdet, fordi det i dag er alt for svært at sikre en bæredygtig drift af outdoor-faciliteter. Det bør gøres meget nemmere for brugerne og for de private erhvervsdrivende at bidrage til driften og finansieringen. Et sted at starte kunne være at bane vejen ved at udvikle understøttende modeller for offentligt-privat samarbejde om driftssikre naturoplevelser.
Vi ønsker ikke at begrænse vores adgang til naturen, men netop gøre outdoor-oplevelser tilgængeligt for flere – og lade flere nyde naturens ”gratis” glæder.