Danmark har fået et nationalt rekreativt cykelnetværk

Danmark er et dejligt cykelland med stort potentiale inden for den voksende cykelturisme. Cyklen er for mange turister et naturligt transportmiddel under ferien, når man skal ud i naturen, ned efter morgenbrødet eller på jagt efter solnedgangen.

Men hvis potentialet for cykelturismen for alvor skal veksles til lokal omsætning for erhverv og samfund, er der behov for at skabe en mere sammenhængende infrastruktur også for fritidscyklingen i Danmark.

32.000 km cykelvenlighed

Derfor har Dansk Kyst- og Naturturisme sammen med en række partnere siden 2020 arbejdet målrettet på at planlægge og udvikle et knudepunktsbaseret rekreativt cykelnetværk. Det skal sikre sammenhængende cykeloplevelser og styrke Danmarks position i konkurrencen om at tiltrække cykelturister.

Med en datafunderet tilgang, tre gennemgående planlægningsprincipper og international erfaring fra bl.a. Belgien og Holland, er knap 32.000 km cykelvenlige strækninger udpeget og bundet sammen af ca. 8300 knudepunkter i hele landet. Det udgør tilsammen den første planlægningsversion af cykelnetværket.

En ny måde at cykle på

Samtidigt bringer det nye cykelnetværk også en ny måde at cykle på til Danmark. I stedet for at cykle fra A-B, bindes eksisterende, cykelvenlige strækninger sammen i et knudepunktsbaseret netværk.

Netværkssystematikken øger fleksibiliteten og er en nem løsning for cyklister på alle niveauer. Knuderne er nummererede, og de er ikke særlige i sig selv. For et knudepunkt er blot det sted, veje mødes, og der skal træffes et vejvalg, så cyklisten kan planlægge en oplevelsesrig cykeludflugt med samme start- og slutsted uden at skulle benytte samme strækning to gange.

Strækningerne udpeges, så de - ad trafiksikre veje - går forbi smuk natur, seværdigheder, servicefaciliteter samt caféer, gårdbutikker og overnatningssteder. Det skaber ikke blot cykelglæde, men også vækst og udvikling for de lokale erhverv og medvind til bosætning, folkesundhed og miljø.

Kommunerne er afgørende for netværkets succes

Det nationale netværk eksisterer i en første version - et planlægningsnetværk - som hviler på både kvantitative data, internationale erfaringer og kvalitative principvurderinger. Dette danner et solidt fundament for det vigtige arbejde med at kvalificere netværket med lokalkendskab, inden det kan synliggøres for de rekreative cykelgæster.

Heldigvis behøver den kommunale kvalificeringsproces hverken være dyr eller besværlig. Det er nemlig ikke nødvendigt at kigge dybt i anlægsbudgetterne efter økonomi til at rulle ny asfalt ud, for cykelnetværket er lagt over allerede eksisterende infrastruktur, der nu også udpeges til et rekreativt formål. 
Kvalificeringen består snarere i at aktivere den viden, der allerede findes i kommunerne og binde denne viden sammen med de nationale principper. På den måde kan man som kommune realisere en kvalificeret version af et digitalt netværk i egen geografi med lønkroner alene.

Planlægningsnetværket er lagt i Geografiske Fagdata (GeoFA), men er kun tilgængeligt for myndigheder. For at gøre cykelnetværket offentligt, kræver det, at hver kommune gennemgår egne strækninger i netværket og derefter overtager ejerskab til data. Kun kvalificerede netværk udstilles offentligt, og kun de står til rådighed for cykelgæster, turismeerhverv og andre, der i GeoFA henter data til digital formidling.

Lokalkendskab finpudser cykelnetværket

Planlægningsnetværket kan dog aldrig være det endelig cykelnetværk, for der vil altid være lokale forhold, der kræver en lokal tilpasning. Der kan være fx trafiktællinger, særlige sheltere, kommende cykelstier eller farlige vejkryds, som ikke har været med i udpegningen af det nationale netværk, men som kommuner og destinationsselskaber kender til og derfor kan inkludere.

Det dataudpegede netværk har vist sig at være et solidt udgangspunkt for denne kvalificering. Det står klart efter projektets tre demonstrationsforløb, hvor i alt 29 kommuner har kvalificeret egne netværk og herved bidraget med værdifuld praksiserfaring.

Erfaringerne herfra er, at dataudpegningen rammer ca. 85% korrekt, så kvalificeringen har mere karakter af finpudsning end af at skulle starte fra bunden.

Konkret metode gør kvalificeringen håndterbar

Med afsæt i planlægningsnetværket, og ved at følge den udviklede kvalificeringsmetode, kan opgaven brydes ned i håndterbare trin.

Først og fremmest anbefales det, at kommunen nedsætter en tværfaglig arbejdsgruppe med kompetencer inden for: planlægning, GIS, turisme-og erhvervsudvikling, landdistrikter, trafik og veje (herunder drift), natur, kultur og fritid og evt. sundhed.

Med planlægningsnetværket som afsæt, kan arbejdsgruppen med fordel følge kvalificeringsmetodens seks trin, der spænder fra forberedelse, opstarts- og midtvejsworkshops til revidering af strækninger og ender med færdiggørelsen af det digitale netværk.  

Kvalificeringen er vigtig, men også en overskuelig proces. Den bør ikke strække sig over mere end 3-6 måneder med et estimeret timeforbrug på ca. 50 timer for hver af de ca. 5-6 deltagende medarbejdere (dog lidt flere timer for GIS-ressource).

På sigt skal vi have et skiltet netværk

Med både et planlægningsnetværk og et digitalt netværk er vi ikke bare ét, men to skridt nærmere et fysisk skiltet netværk. Vejdirektoratet har i foråret 2024 godkendt, at nye cykeltavler til cykelnetværket indarbejdes i bekendtgørelsen om vejafmærkning, når denne udstedes igen.

Med godkendelsen af den nye skiltesystematik vil det derfor være muligt at starte den nationale implementering af et fysisk skiltet cykelnetværk forventeligt allerede i 2025.  Det er vigtigt, for skønt et digitalt netværk kan gøre en stor forskel for cykeltilgængeligheden, hersker der ingen tvivl om, at etableringen af en fysisk tvilling vil sikre langt større effekt.  

Eksisterende vejnet med flere formål

Der er mange grunde til, at det giver god mening at bruge vores eksisterende vejnet til cykelnetværket:

Hvorfor bruge økonomi i et forvejen stramt budget på at lægge ny asfalt til nye cykelstier på bar jord, hvis man i stedet kan udpege de cykelvenlige strækninger på eksisterende vejnet, og på den måde gøre det multifunktionelt? Dels for at aktivere vejnettet mere og dels for at give bedre grobund for cykelturisme og fritidscyklisme i Danmark. På sigt kan nyanlæg opføres med flere – også rekreative - formål for øje.  

Et cykelnetværk, også selvom det kun er digitalt, kan desuden være med til at synliggøre over for både lokale og turister, at kommunens oplevelsesrige og sikre vejstrækninger egner sig glimrende til at cykle på.

Undersøgelser viser også, at hvis man bruger sin cykel i fritiden, er tendensen større til, at man også tager cyklen på arbejde. For fritidscyklingen har en behagelig afsmittende effekt på hverdagscyklismen, og cykelnetværket kan altså, uden over at øge cykelturismen og indkomsten fra denne, være med til at genindføre den ellers hensygnede hverdagscyklisme i Danmark. Cykelnetværket bør derfor ses som et supplement til eksisterende cykelindsatser såsom sikre skoleveje, supercykelstier, cykelpendling, samt de regionale og nationale cykelruter.

Derudover kan et cykelnetværk også forbinde kommunens landområder og landsbyer. Selvom strækninger som regel ikke er direkte ruter, så fører cykelnetværket også ind til bymidter og gennem landsbyer, så de vil kunne bruges til og fra aktiviteter, der ligger langs netværkets strækninger – det kan styrke både det lokale erhvervsliv og bosætning.  

Slutteligt, så vil et skiltet netværk, som er målet på sigt, synliggøre cykelnetværket for både borgere og gæster og gøre det nemt og tilgængeligt at bruge netværket i praksis.

Cykelnetværket er ’win-win’ nationalt og lokalt

Hver kommune, der kvalificerer eget netværk, leverer samtidigt sit bidrag til at skabe en mere sammenhængende rekreativ infrastruktur i Danmark. Det er på mange måder en ’win-win’ situation, for samtidigt med at hver kommune leverer sit bidrag til udviklingen af den rekreative infrastruktur nationalt, så er der også konkrete lokale gevinster for kommunen selv.

Ambitionerne er høje og mange. Men uanset om man sigter mod bedre folkesundhed, flere turismekroner eller bedre infrastruktur, så er den kommunale kvalificering rette sted at starte for at indfri dem.